Print

Foxconn

Foxconn

Foxconn
Store besparelser på indførelse af IP-telefoni hos Foxconn

En telefoniløsning, der inkluderer IP-telefoni gør det muligt for Foxconn at telefonere i udlandet til almindelig dansk telefontakst.

Foxconn er navnet på firmaet Hon Hai Precision Industry Co., Ltd. Foxconn er global markedsleder blandt udbydere af mekaniske løsninger. Deres produktsortiment dækker de fire hovedområder: Kommunikation, computere, bærbare PC’er og mobiltelefoner. Foxconn er den største producent af forbindelser til brug for PC’er i Taiwan, og en ledende producent af alle typer kabelforbindelser og del komponenter i hele verden. Firmaet fremstiller også støbeforme til desktop PC’er og PC servere. Foxconn blev oprindelig etableret som plastik produktionsvirksomhed i 1974, og først i 1981 gik firmaet over til at producere konnektorer, som er virksomhedens kerneområde i dag.

Siden Foxconn blev børsnoteret i 1991, er firmaet vokset betydeligt både i forhold til indtægter og profit. Foxconn har i 2005 et markedsudbytte på over $16 billion USD. Siden 1998 har firmaet etableret produktionsfaciliteter i følgende lande: Ungarn, Finland, Tjekkiet, USA og senest i Danmark i 2002-2003. Den danske afdeling af Foxconn, der er placeret i Fårevejle på Vestsjælland udvikler dele til mobil telefon industrien.

Midt i april 2005 fik Eiland A/S en henvendelse fra den danske afdeling af Foxconn, der ønskede at Eiland’s TeleData afdeling skulle forestå den kommende installering af IP bylinier på deres telefon central. I starten af maj måned blev systemet leveret og en af Eiland’s TeleData teknikere installerede over to dage en 8 port`s partner voxtream ParlayVoXiP-Voip Gateway på Foxconn’s telefonsystemer. Hele processen fra bestilling af SHDSL fra TDC til færdig udførsel af installationen varede mindre end en måned. I det daglige fungerer det nye telefonsystem upåklageligt og der er stor tilfredshed blandt medarbejderne med at benytte IP-telefoni.

Foxconn i Danmark havde før installationen af det nye telefonsystem en udgift til telefoni på ca. 1,2 millioner kr. om året. Med det nye telefonsystem som har kostet virksomheden ca. 50.000 kr. har virksomheden opnået en årlig besparelse på ca. 800.000 kr. Omregnet i minutpriser bliver besparelsen ved IP-telefoni endnu tydeligere. Med de almindelige telefontakster betalte Foxconn’s 6,55 kr. pr. minut for deres telefonopkald til Kina – med IP-telefoni kan det gøres for kun 0,54 kr. pr minut. Det er en besparelse der rykker.

Kontakt

  • Ring mig op

    Vil du vide mere om vores ydelser, ringer vi dig meget gerne op.

    kl.
  • Tlf: 58 84 14 09

Case story i pdf format

Eiland Teledata - Hovedgaden 32 - 4270 Høng. Tlf : 58 84 14 30

Credit: Dwarf